Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til nye forældre

Vi har planlagt et godt indkøringsforløb i Gladsaxe Skovbørnehave, så vi alle hurtig kan få en tryg relation til hinanden.

I modtager en mail en til tre måneder inden start med oplysninger om institutionen, samt hvad I skal have parat til barnet inden starten.

En pædagog fra den gruppe barnet skal gå i, kommer og besøger Jer derhjemme hos Jer selv ca. 14 dage før start. Her planlægger vi sammen, hvordan selve indkøringen skal foregå, og lærer Jeres barn lidt at kende inden starten. Vi har en gave med til barnet; en velkomstbog, hvor barnet kan se, hvad vi laver i Skovbørnehaven og se fotos af de voksne og børnene. 

I institutionen gør vi klar til Jeres ankomst; vi laver en garderobeplads klar og fortæller de andre børn om, at der kommer et nyt barn.

 

 

Den dag barnet starter er I, enten mor eller far, med i skoven fra 9 til 12, sammen med den gruppe barnet skal være i. Vi går ud til en base i skoven, leger og snakker sammen, lærer hinanden at kende. Ude i skoven spiser vi madpakken og går derefter tilbage til børnehaven, og så er den første dag slut.

Næste dag kommer I igen omkring  kl. 9 og vi vinker farvel, går i skoven og I henter ligeså snart vi er tilbage i haven igen ved 12 tiden. På denne første dag alene i skoven uden Jer forældre, gør vi alt for at barnet får en god dag med sjove oplevelser. Det plejer at gå rigtigt fint.

De efterfølgende dage skal barnet gradvis have længere dage og også prøve at være med til frugt om eftermiddagen, når vi når slutningen af ugen. Det er vigtigt med korte dage i de første uger, da børnene ofte bliver meget trætte af al den bevægelse i den friske luft hver dag, samt alle de nye oplevelser og indtryk. I kan godt regne med de falder tidligt i søvn om aftenen.

Nogle af de første dage laver vi en lille collage med fotos af Jeres familie, til barnets garderobeplads, så vi på den måde får en tættere kontakt til Jeres barn gennem fotos hjemmefra.

De efterfølgende uger og måneder kan der nogle gange komme en reaktion på starten, når det hele ikke er nyt og spændende mere. Snak med personalet, hvis I oplever det er svært at aflevere eller der er noget, der bekymrer Jer.

 

Vi holder løbende kontakt og fortæller Jer om, hvordan det går med Jeres barn. Vi kan foreslå legeaftaler, introducere Jer til de andre forældre når I deltager til forældrekaffe, så alle kommer til at føle sig som en del af Skovbørnehaven og mærker det fællesskab og sammenhold her er.

Efter tre til fire måneder, holder vi en "tre-måneders samtale", hvor vi taler om, hvordan indkøringen har været, hvordan det går nu og I aftaler om der skal laves en sprogvurdering af barnet inden det fylder 3,4 år. (eller efter behov).

 

I vedhæftningerne herunder kan I læse de oplysninger vi sender til nye familier inden starten.

 

 

 

Dokumenter

Praktiske oplysninger 2023

Shape Created with Sketch.

Påklædning 2023

Shape Created with Sketch.