Gladsaxe Skovbørnehave arbejder med "pædagogiske kontinuitet" ligesom alle de andre institutioner i kommunen. Vi arbejder med skoleforberedende aktiviteter i det sidste år børnene er i Gladsaxe Skovbørnehave. Dette foregår både i skoven, i haven og hjemme på stuen, hvor vi laver opgaver, tegner, laver en digital kuffert og "skattekisten" til skolen.
Vi har også et samarbejde med de to andre selvejende institutioner, Novo Børnegård og Bagsværd Børnehave, hvor storbørnsgrupperne mødes jævnligt for at være en del af en større kontekst; de kommende skolebørn møder kommende skolebørn de måske skal gå i skole sammen med, samt nye ukendte voksne. Her leger de større lege sammen for at lære hinanden at kende på kryds og tværs, lære at være i et større fællesskab og tage imod kollektive beskeder, når der er mange mennesker samlet.
Da vi har børn fra hele Gladsaxe Kommune, skal børnene oftest til mange forskellige skoler i kommunen, hvilket gør at vi ikke har et særligt samarbejde med en speciel skole. Vi har mange børn, der skal på en af de mange forskellige private skoler i kommunen.
Vi har et samarbejde med skolerne omkring børn med særlige behov, hvor vi laver "IO" - "Intensiveret overdragelse", som består af møder mellem relevante fagpersoner, personale fra børnehaven og fra SFO/skole, så barnet kan få så god en start i SFO og skole som muligt.
Læs mere om helhed og sammenhæng her: