Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Præsentation af Bestyrelsen

Gladsaxe Skovbørnehaves bestyrelse

Medlemmer

Formand: Mark Nielsen, far til Ellinor 

Forældrerepræsentanter: Mathilde Holm, mor til Ella. Andreas Olsen, far til Vera.

Forældresuppleanter: Jens Maes, far til Cirkeline. Marlene Olsen, mor til Axel. Nicholas Krøyer, far til Max og Frej. Stina Rutving, mor til Rolf.

Personalerepræsentanter: Pernille Mogensen, souschef. Maria Mygind Palmelund PAU, Karina Bech, leder.

Bestyrelsen mødes ca. 4 gange om året og diskuterer emner indenfor; HR (personalepleje, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling), pædagogik og årsplan, forældrearrangementer, drift og økonomi, strategier og udvikling. Bestyrelsen er ekstra vigtig i en selvejende institution, og vi opfordrer forældre til at deltage i dette vigtige arbejde, for uden bestyrelse er der i princippet ingen institution. Det er bestyrelsens opgave at bakke op om ledelsen og personalet, inspirere og deltage i udviklingen af institutionen.

Selvejende - hvad vil det sige?

Vi er en selvejende børnehave med en "stor" driftsoverenskomst med Gladsaxe Kommune. Vi følger kommunens retningslinjer og strategier for daginstitutionsområdet, og bruger de samme pædagogiske digitale værktøjer som de kommunale institutioner. Vores økonomistyring/budgetter og øvrige administrative systemer er en del af de kommunale systemer. Vi kan også som personale deltage i de kommunalt tilbudte kurser på dagtilbudsområdet, og deltager i lederudvikling, foredrag/oplæg etc. 

Vi er ikke underlagt en områdeleder og områdeledelse, men deltager i forskellige netværk og samarbejder med område Skovbrynet ift. ressourcepædagoger og andre netværk. 

Vi kan selv vælge vores udviklingsfokus, indenfor de rammer den styrkede læreplan udstikker, under hensynstagen til, hvilke strategier der er på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune. At vi selv kan vælge vores fokusområder, gør også at forældre og bestyrelsen kan få større indflydelse på husets udvikling generelt, og at vi kan sætte udviklingsprojekter i gang, uden først at skulle vende dette med andre instanser.

Det er kommunen, der bestemmer, hvor mange institutionspladser vi har og kommunen har også anvisningsretten. Derfor er det også kommunens pladsanvisning man skal rette henvendelse til, hvis man ønsker plads i Gladsaxe Skovbørnehave. Opskrivning på venteliste kan med fordel gøres over den digitale pladsanvisning. Børnene tildeles plads efter anciennitetsdatoen på ventelisten. Kommunen har også mulighed for at tildele pladser til børn med helt særlige behov, udenom ventelisten.